MINALTANS BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI

MINALTANS BÆREDYGTIGHEDS-
STRATEGI

Bæredygtighed som filosofi og forretningsmodel

Vi ønsker, at lejlighedsbeboere skal have adgang til udeliv og natur i fremtidens byer. Men det skal gøres med tanke på jordens sparsomme ressourcer, i forenelighed med naturen og til brug for fremtidige generationer. Vi forstår, at det at tage ansvar for vores omgivelser – mennesker såvel som miljøet – ikke alene er til gavn for kloden, men også til gavn for os og vores kunder.

Vi har derfor forpligtet os til at arbejde med bæredygtighed i hele organisationen. Vores ambitioner strækker sig fra at reducere organisationens CO2-udslip og vores negative impact på kloden til også at bruge FN’s Verdensmål som udgangspunkt for at skabe nye innovative løsninger.

Dette gør vi ved at designe langtidsholdbare produkter og ved at benytte os af materialer, der er sunde, frie for kemi, ikke allerede er sparsomme på kloden, fremstillet under ordentlige forhold for mennesker, holdbare for flere generationer og kræver et minimum af energi i produktion og dermed et minimalt, hvis ingen CO2 aftryk.

FN’s Verdensmål

FN’s 17 Verdensmål er verdens første samlede strategi for en bæredygtig fremtid. Alle lande har tilsluttet sig samt skrevet under på, at man vil arbejde for at opfylde målene inden 2030. Om vi rent faktisk når det, må tiden vise.

Verdensmålene består af i alt 17 mål, der er relevante for både udviklingslande og udviklede lande, og dykker man ned i de enkelte mål, vil man opdage 169 konkrette delmål.

Hvordan vil MinAltan arbejde med at skabe en bæredygtig virksomhed?

Hos MinAltan har vi valgt at fokusere på de delmål, der reelt berører vores kerneforretning,
og hvor vi kan skabe størst muligt impact. Vi har derfor valgt at fokusere på følgende 2 af FN’s 17 Verdensmål:

12.2 – Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.

12.4 – Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammer, og udledning til luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at minimere negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.

12.5 – Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.

12.6 – Virksomheder, især store og transnationale virksomheder, skal opfordres til at benytte bæredygtig praksis og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus.

17.16 – Det globale partnerskab for bæredygtig udvikling skal styrkes, suppleret af partnerskaber med mange forskellige interessenter, der mobiliserer og deler viden, ekspertise, teknologi og finansielle ressourcer

17.17 – Der skal tilskyndes og fremmes effektive offentlige partnerskaber, offentligtprivate partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra partnerskaber.

MinAltan har en vision om at indtænke bæredygtighed i hele altanens livscyklus og helt fra starten. Fra design til opsætning, fra materialevalg til genanvendelse. Vi drømmer om at være en af de mest bæredygtige virksomheder i byggebranchen og samtidig være en virksomhed, der er med til at løfte hele branchen. Vi vil gøre vores ypperst for at efterleve vores visioner og håber, at det kan inspirere andre.

Hos MinAltan vil vi sammen med vores materialeleverandører indgå partnerskaber med sigte på at få skabt bæredygtige løsninger, der kan hjælpe med at mindske CO2 udledningen samtidig med, at vi implementerer cirkulære praksisser. På den måde kan vi aktivt tage del i Danmarks målsætning om at reducere landets CO2 udledninger med mindst 70% i 2030.

“For MinAltan er partnerskaber nøglen til at indfri vores ambitioner om at skabe innovative bæredygtige løsninger. Vi har derfor et kontinuerligt fokus på at blive mest muligt cirkulære i samspil med vores leverandører og samarbejdspartnere.

Damun Mostofi
Bæredygtighedsansvarlig, MinAltan

Damun

MinAltans langsigtede mål

Vores målsætninger er fokuseret inden for en tidshorisont, der løber frem til 2030.
Vi arbejder for at indfri følgende målsætninger inden 2030.

Fra vision til handling

Hos MinAltan har vi identificeret fire områder, der vil være i fokus de næste tre år. Med de fire fokusområder er vi i gang med vores rejse mod 2030. For at vi kan tage de bedst mulige beslutninger og være i stand til at måle vores udvikling, er vi nødt til at opbygge et fundament, vi kan stå på. Dokumentation og dataoverblik bliver en hjørnesten i vores bæredygtighedsrejse.

Dokumentationsarbejdet skal danne grundlag for transformationen af virksomheden, fra en lineær forretningsmodel til en cirkulær forretningsmodel. Det er ingen hemmelighed, at byggebranchen står over for en større transformation. En transformation, hvor jordens ressourcer bliver forvaltet endnu bedre og strækkes endnu længere.

Vi skal i samme omgang være opmærksomme på, på gode forhold for alle de mennesker, der går på arbejde, og sørger for, at råstoffer bliver til materialer, at materialer bliver til altaner, og altaner der bliver sat op for de mange byboere.

For at lykkes med alle de gode tanker og idéer, er det vigtigt at have organisationen med på rejsen. For uden alle de dygtige mennesker, der går på arbejde hver dag hos MinAltan, kan transformationen og de langsigtede mål ikke opnås. Derfor har vi valgt at prioritere, at medarbejderne er inkluderet i alle dele af rejsen.

En rejse vi glæder os til.

Dokumentation

Vi skal fokusere på at:

– Skabe et datafundament
– Udregne CO2 aftryk i scope 1 og 2
– Få indsigt i scope 3 udledninger
– Udarbejde LCA på vores altaner
– Udarbejde årlig rapportering

Cirkulær forretningsmodel

Vi skal fokusere på at:

– Udarbejde handleplan for udvidet affaldssortering
– Designe den bæredygtige byggeplads
– Genbruge eller genanvende restmaterialer
– Opnå Cradle to Cradle certifikat
– Samarbejde med leverandører om bæredygtige materialer
– Lave partnerskaber på tværs af forsyningskæden
– Optimere vores altaners ressourcetræk
– Minimere affald

Social ansvarlighed

Vi skal fokusere på at:

– Have vedvarende grøn smiley
– Udarbejde code of conduct
– Samarbejde med leverandører
– Udarbejde nye handleplaner for sikkerhed og trivsel

Medarbejderengagement

Vi skal fokusere på :

– Undervisning og aktiviteter
– Skabelse af stærkere visuel identitet
– Intern kommunikation
– Bæredygtigheds task force

Her kan du downloade MinAltans samlede bæredygtighedsstrategi som PDF. Du er altid mere end velkommen til at kontakte Damun Mostofi, bæredygtighedsanvarlig hos MinAltan.

E-mail: dm@minaltan.dk

Nu begynder vores rejse

Vi er utrolig glade og stolte over, at vi i dag kan gøre mange mennesker glade med en altan. Vi arbejder hver dag hårdt for at give vores kunder det bedst mulige produkt på markedet, hvor vores kunder er garanteret at få opsat en korrekt monteret og sikker altan. Det er helt afgørende for os, at vores kunder kan nyde livet helt fri for bekymring og byggesjusk.

Det motiverer os at være dygtige til det, vi laver, og som mennesker er vi samtidig bevidste om at vores verden er i en mindre god tilstand, end vi kunne ønske os den. Dette bekymrer mange af os, både på vegne af nutidens generationer, og ikke mindst med tanke for hvilken forfatning vores planet er for fremtidens generationer. Som organisation føler vi, at vi skal tage ansvar.

Vi ønsker os en arbejdsplads, der tager klimaproblemstillinger alvorligt. Vi ønsker, at alle os, der går på arbejde hos MinAltan, kan være stolte af, at vi er en del af løsningen og ikke en del af problemet. Vi vil være en arbejdsplads, som er ambassadør for den grønne omstilling. En arbejdsplads, hvor vores medarbejdere får langt mere for det dygtige arbejde de laver hver dag, end alene en lønseddel. Alle os hos MinAltan ønsker at gøre noget ved status quo. Det er det eneste, der giver mening for os.

Forhåbentlig kan vi inspirere andre til at tage samme ansvar og være en del af løsningen.

MinAltan adm. direktør

Jonas Juul-Olsen
Adm. direktør, MinGruppen

We support Global Compact

Vi er glade for at kunne meddele, at MinAltan nu er en del af FN’s Global Compact og Global Compact Network Denmark – henholdsvis verdens største initiativ for ansvarlig forretning og Danmarks største netværk for ansvarlige virksomheder. Vi ser frem til at bidrage til netværkets arbejde og være med til at løfte niveauet for ansvarlighed og bæredygtighed i dansk erhvervsliv.
Gennem tilslutningen forpligter MinAltan sig til at arbejde med Global Compacts Ti Principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption samt med de 17 verdensmål.

Læs mere om Global Compact Network Denmark på www.globalcompact.dk