top of page

MinAltans bæredygtighedsstrategi er klar!

Vores rejse mod grøn omstilling er startet - vi har en plan. Vi er utrolig glade og stolte over, at vi efter en række indledende øvelser nu er i mål med MinAltans bæredygtighedsstrategi, som skal danne fundament for arbejdet med de kommende års grønne omstilling.

Klodens tilstand bekymrer mange af os, både på vegne af nutidens generationer, og ikke mindst med tanke for hvilken forfatning vores planet er for fremtidens generationer. Som organisation føler vi, at vi skal tage ansvar og vi har derfor besluttet, at bæredygtighed skal være en integreret del af hele værdikæden og af særlig betydning for udvikling og vækstskabelse, da byggebranchen som bekendt er én af de absolut mest klimabelastende industrier.


Involvering af alle medarbejdere

For at sikre en dedikeret og klar styring mod målene har det for os været helt afgørende, at vi fra start har fået engageret alle 110 medarbejdere via intern dialog og workshops. Intern kommunikation, læring og workshops vil kontinuerligt have høj prioritering for at sikre, at alle i virksomheden tager ansvar og forstår, hvorfor vi har valgt at implementere så gennemgribende ændringer.


Udgangspunkt i FN’s Verdensmål

Vi har taget udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål og herfra udvalgt 2 delmål, der reelt berører kerneforretningen, og hvor vi ser, der kan skabes størst mulig forskel; Mål 12: Forbrug og produktion samt Mål 17: Partnerskaber for handling. I øjeblikket har vi fokus på eksempelvis udarbejdelse af en handleplan for udvidet affaldssortering, design af den bæredygtige byggeplads, genbrug og genanvendelse af restmaterialer samt optimering af altaners ressourcetræk.




bottom of page