Projektleder

Vi er i en rivende udvikling og søger derfor en projektleder med flair for mennesker og en solid sans for projektledelse og økonomistyring.

Som MiNALTAN’s nye Projektleder vil du få base centralt i København, hvor virksomhedens showroom og kontorer ligger, og hvor langt størstedelen af projekterne gennemføres.

Trives du med at lede projekter og mennesker?

Fremtiden ser positiv ud for MiNALTAN, og mange projekter er allerede landet for den næste lange periode. Derfor har vi stort fokus på netop denne spændende stilling som projektleder.

Vi søger en person, der har erfaring med projekt- og/eller byggeledelse, og som har evner og vilje til at påtage sig ansvaret for egne projekter og til at indgå i et positivt samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere samt øvrige medarbejdere (55 montører og 20 funktionærer).

Du er sandsynligvis uddannet bygningskonstruktør eller tilsvarende. Vi regner med, at du har minimum 3 års erfaring med projekt- og/eller byggeledelse – f.eks. fra en entreprenørvirksomhed.

Som MiNALTAN’s nye projektleder får du en vigtig rolle i vores fremtidige vækststrategi, idet dit overblik og din struktur bliver afgørende for virksomhedens evne til at håndtere den vækst, som virksomheden står overfor.

Som projektleder vil du ydermere få ansvar for følgende funktionsområder:

  • Administration, planlægning og gennemførsel af egne projekter, således at kvalitet og deadlines overholdes
  • Fuldt ansvar for projekternes økonomi i alle faser – og for rapportering ved de månedlige fællesmøder
  • Løbende opfølgning i relation til kontraktforhold
  • Projekt- og byggeledelse og løbende kundekontakt på egne projekter samt overordnet ansvar for den tekniske og tidsmæssige styring af disse
  • Deltagelse i kick off møder, hvor overdragelsen kommunikeres til alle projektmedarbejdere
  • Oprettelse af projekter hvormed du får skitseret tidsplaner og sikret den rette prioritering og uddelegering af opgaverne
  • Motivere og skabe effektivitet og arbejdsglæde i projektgrupperne

Som den rette kandidat til jobbet, forestiller vi os, at du er i besiddelse af følgende personlige egenskaber:

  • Du er initiativrig, struktureret, handlekraftig og serviceminded
  • Du udstråler selvsikkerhed, har gennemslagskraft og er en udpræget holdspiller
  • Du kender betydningen af at samarbejde, såvel internt med både ingeniøren, montøren og bogholderen som eksternt med både arkitekten fra tegnestuen og fru Jensen fra ejerforeningen
  • Du har kendskab til AB92/ABT93
  • Du er god til at kommunikere i både skrift og tale
  • Du er god til at planlægge din egen hverdag – og til at hjælpe andre med at bevare overblikket, når tingene går stærkt
  • Du er i besiddelse af almindelige IT færdigheder og er hjemmevant i Excel og MS Project (eller tilsvarende projektværktøj)

Vi forventer desuden, at du som person er åben, tillidsvækkende og god til at skabe relationer. Du motiveres af at skabe resultater og formår at motivere dine omgivelser således, at I sammen når jeres målsætninger. Du har det godt med projektlederens udfordringer, som du styrer med et positivt sind, og du er lyttende og kan træffe afgørelser, hvor det er nødvendigt.

Så har du lyst til at være med til at udvikle en spændende virksomhed i vækst, så er dette måske noget for dig!

Interesseret?

Vi glæder os til at læse din ansøgning, som du gerne må sende med det samme. Stillingen søges ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

For yderligere information kan du kontakte Senior Business Consultant Mette Landau på mobil: 4121 1323 eller på mette.landau@hartmanns.dk

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil.
Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Søg stillingen hos Hartmanns A/S her.