
Bliv servicetekniker hos MinAltan
Servicetekniker til radiator og servicearbejde
Er du en dygtig, tålmodig og serviceminded håndværker med flair for at arbejde med radiatorer og en lyst til at være i direkte kontakt med kunderne? Så er her en god mulighed:
Håndværker med et stærkt servicegen
MinAltan søger en solid håndværker til at indgå i et stærkt team med fire andre serviceteknikere. Vores radiatorafdeling blev etableret i 2022, og opgaveporteføljen er stærkt voksende.
Du vil primært være på farten, men også have din gang på vores kontor på Frederiksberg.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:
Radiator:
-
Varetage den løbende dialog med bygherre og rådgiver om hvilken radIatortype og rørinstallation de ønsker
-
Koordinere levering og radiatormontage med MinAltans altanmontører
-
Udføre selve radiatormontagen
Service:
-
Bistå med eventuel udbedring af fejl og mangler
Du vil indgå som en del af MinAltans eksekveringsafdeling og dermed have tæt kontakt til vores projektledere, kvalitets- og indkøbsafdeling.
MinAltan tilbyder et attraktivt job, hvor du har mulighed for at få indflydelse og være med til at præge hverdagen i virksomheden. MinAltan vægter det faglige niveau højt, og det er vigtigt for os, at vores medarbejdere trives.
Derudover arbejder vi med bæredygtighed på tværs af virksomheden ud fra en ambitiøs målsætning. Hos MinAltan prioriteres balancen mellem arbejde og fritid højt, og du har indflydelse på dine arbejdstider samt mulighed for at arbejde hjemme de dage, hvor du ikke er ude hos kunderne.
Faglige kompetencer
Det vigtigste for os er, at du har håndværksmæssig erfaring med lignende opgaver. Måske har du en håndværkeruddannelse som VVS’er, tømrer, snedker eller lignende i bagagen. Det er et plus, hvis du har kendskab til Microsoft Office og generelt kan bruge en PC.
Personlig profil
Som en del af vores ansigt udadtil forventer vi, at du er god til at skabe relationer og at du kan hjælpe kunderne med at omsætte fagtekniske beskrivelser til letforståelig information.
Derudover forventer vi, at du varetager kundernes behov på en tålmodig og tillidsvækkende måde.
Du skal være god til at planlægge dine arbejdsopgaver, skabe struktur og få afsluttet dine opgaver, så alle parter er tilfredse. Vi forventer desuden, at du som person er åben og mødekommende og har lyst til at deltage socialt både i teamet og i virksomheden.
MinAltan tilbyder
MinAltan værdsætter en uformel omgangstone og afholder jævnligt sociale arrangementer, som bidrager til et godt sammenhold og arbejdsmiljø.
Derudover er der god mulighed for faglig og personlig udvikling som medarbejder i MinAltan.
På kontoret tilbyder MinAltan en frokostordning, som du kan vælge at være en del af.
Derudover har MinAltan en fordelagtig aftale med PureGym og en omfattende sundhedsordning hos Tryg.
Lyder ovenstående som noget for dig, og har du lyst til at være med til at videreudvikle en succesfuld virksomhed, så hører vi gerne fra dig inden d. 22. august 2023.
MinAltan inviterer alle relevante kvalifikationer, uafhængig af køn, seksualitet, herkomst, politisk ståsted med mere, til at søge stillingen. Du ansøger ved at sende dit CV samt ansøgning til job@mingruppen.dk.
Du må også gerne sende os en video, hvis du foretrækker det.
Vi tager løbende stilling til ansøgere og forbeholder os retten til at lukke rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henrik Birkegård på telefon 30328013.
Om MinAltan
MinAltan blev etableret i 2008 og er en del af MinGruppen, der foruden MinAltan består af MinElevator, MinRådgivning og MinPlatform. MinGruppen er i dag en førende leverandør af altaner, radiatorer, energioptimerende vinduer og døre samt elevatorer til eksisterende og nye etageejendomme.
MinAltan fungerer som totalentreprenør og bistår kunderne undervejs i hele processen fra ansøgning om byggetilladelse til den færdige altan. Vores kunder er primært ejer-, lejer- og andelsforeninger i København, Frederiksberg og omegn. MinAltan er en sund og velfungerende virksomhed, der engagerer over 140 medarbejdere, for hvem engagement og kvalitet er en mærkesag.
MinAltan består af cirka 90 altanmontører og 40 funktionærer og lagermedarbejdere.
I hjertet af Frederiksberg har vi showroom og kontor. Grundet vores inhouse team bestående af 130 passionerede montører, rådgivere, ingeniører, bygningskonstruktører, projektledere og jurister kan vi levere en full-service entrepriseløsning og tage ansvar for hele byggeprocessen.
Søg jobbet som servicetekniker
Ansøgning og CV sendes til job@mingruppen.dk eller via formularen her på siden.
Har du spørgsmål til stillingen er du mere end velkommen til at kontakte Henrik Birkegård på telefon 30328013 eller skriv til hb@minaltan.dk
MinAltan inviterer alle med relevante kvalifikationer uafhængigt af køn, seksualitet, herkomst, politisk ståsted mv. til at søge.
Ansøgningen skal gerne indeholde:
-
CV
-
Lidt om dig selv, din erfaring og kompetencer
-
Et foto
Vi glæder os til at høre fra dig.
Socialt samvær
Det sociale samvær vægter tungt hos MinAltan. Vi holder mange forskellige arrangementer året rundt, og fremmødet og humøret er altid højt, hvad end vi står på ski, spiller ishockey, kører gokart, går lange ture, smager vine eller holder fest.




Den sikre løsning
MinAltan er en dansk altanvirksomhed, som på ganske få år har erobret store dele af det danske altanmarked med stærk faglighed, sikre kvalitetsløsninger og elegante, enkle altandesigns.
Vi sætter en dyd i altid at gøre tingene ordentligt.Vi vil være DEN SIKRE LØSNING – måske pga. vores jyske ophav.

Bæredygtighed
Klodens tilstand bekymrer mange af os, og ”business as usual” er ikke længere er en mulighed. Det er ikke nok med små ændringer. Vi skal helt ind i kerneforretningen. Vi har derfor forpligtet os til at arbejde med bæredygtighed i hele organisationen og har en klar målsætning om at reducere organisationens CO2e-udslip og vores negative impact på kloden. Det er vores overbevisning, at en effektiv implementering kun er mulig gennem gennem involvering af alle 130 medarbejdere. Vi har efter intense workshops med deltagelse af hele organisationen i 2021 udarbejdet vores bæredygtighedsstrategi og har dermed sat retning for vores rejse mod grøn omstilling. I 2022 nåede vi en vigtig milepæl, da vores altaner opnåede en Cradle to Cradle certificering. Certificeringen er opnået, da MinAltans altaner lever op til strenge krav inden for miljø, cirkulær økonomi, sundhed og socialt ansvar.

MinAltan tilbyder en sund arbejdsplads i København med:
-
Work-life-balance – fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde
-
Omfattende sundhedsordning gennem Tryg
-
Lækker frokostordning fra Meyers
-
Rabatordning hos AltanButikken
-
Socialt samvær – skiferie, løb, gåture, fredagsbar, sommer- og julefester
-
Fordelagtig aftale med FitnessWorld
-
Rabatordning hos MBT Tours i Harreskoven
