Fransk altan type 1

En fransk altan er en indadgående dør med et udvendigt værn monteret på facaden. Værnet kan være udført i mange forskellige typer materialer og design. Vi tilbyder både varmgalvaniseret stål og glas. Vi går op i vores elegante og enkle design, så vi kan tilbyde dig en elegant fransk altan, som passer til bygningen og til din bolig.

Hvad er en fransk altan?
På en fransk altan er der ikke noget, man kan træde ud på, men det kan alligevel være et fint alternativ til en almindelig altan, fordi man får mere lys og luft ind på grund af den nye dør, der sættes ind ved en fransk altan. Prisen er selvfølgelig også lavere ved denne type altan. En fransk altan giver mulighed for, at man har fornemmelsen af en åbning ud mod verden. Man kan læne sig ud og se ud, og man er tættere på luft og lys.

God til kommunens regler
Det er kommunen, der giver byggetilladelse til, at I kan opsætte altaner i jeres boligforening. Der er en lang række regler, som kommunerne skal følge. Generelt er kommunerne positive over for altaner, fordi det bl.a. holder børnefamilier i byen og skaber uderum. Men er bygningerne gamle, kan det ofte være svært at få tilladelse til altaner, fordi det muligvis vil skæmme facaden. Det kan også være sværere at få tilladelse til en altan på gadesiden end på gårdsiden. Den franske altan er den altantype, man formentlig altid kan få tilladelse til fra kommunen. Franske altaner kan være et godt alternativ på gadesiden.

Læs mere om kommunernes regler her.

Tilbud til dem i stuen
En fransk altan kan også være en god løsning for dem, der bor i stuen og derfor ikke kan få glæde af altanerne. Hvis de får installeret franske altaner, kan de få mere lys og luft og derved også få glæde af investeringen i altaner i boligforeningen. Alternativt kan de få en lille trappe ned til en eventuel have eller et gårdmiljø.

Materialer
Den franske altan type 1, som du kan se her, er udført i varmgalvaniseret stål og ses i 4 forskellige farver. Det varmgalvaniserede stål betyder, at stålet ikke ruster og derfor holder længere. Læs mere om fordelene ved stål som altanmateriale her.

Specifikationer:
Her får du de tekniske detaljer ved en fransk altan type 1:
Varmgalvaniseret fransk altan i stål. Konstruktionen er opbygget af en 60x15x2 mm ramme med balustre 30×6 mm pr. 90 mm cc.
Du kan også få en fransk altan i type 2, som har en anden type gelænder, eller med glasværn.

Referencer

Altaner - Læs om processen ved køb af en altan

MiNALTAN løser opgaven fra salg til levering

  • Vi rådgiver dig i alt, hvad der sker, når du skal have en altan, og udformer gerne et tilbud – helt gratis og uforpligtende. Læs mere her… Tilbud
  • Når kontrakten er underskrevet, går vi i gang. Vi har vores egen tekniske afdeling med fagfolk, så vi kan arbejde hurtigt og effektivt. Læs mere her… Projektering
  • Så snart vi har tilladelsen, svinger vi hammeren. Nu går projektet fra kun at være på papiret til at tage form i den virkelige verden. Læs mere her… Produktion
  • Når vi har produkterne fra vores leverandører, går vi i gang med monteringen. Det er vores egne folk, der kommer og monterer. Læs mere her… Montering
  • Aflevering betyder, at altanen er færdig og klar til, at du kan bruge den. Læs mere her… Aflevering
Læs mere om byggeprocessen her
Spørgsmål og rådgivning Mød vores eksperter Mød ekspert, Klik her