PRISER & FINANSIERING

Økonomi

Hvis du som bygherre til et altanbyggeri bliver bedt om at betale forud, er den økonomiske sikkerhed helt afgørende. Manglende sikkerhed medfører en væsentligt øget risiko for økonomisk tab.

Betalingskutyme i altanbranchen

Inden for altanbranchen er det kutyme, at der afregnes efter udført arbejde i takt med, at arbejdet skrider frem. Minaltan A/S kan dog konstatere, at der er aktører, som kræver betaling for arbejde, der endnu ikke er udført eller end ikke påbegyndt. Hvis dette er tilfældet, er vores klare anbefaling: Husk garantien!

Forudbetalingsgaranti

Hvis du som bygherre bliver mødt med et krav om forudbetaling på arbejde, som endnu ikke er udført, så bør der altid fra altanfirmaets side stilles en forudbetalingsgaranti svarende til det forudbetalte beløb.

Ved en forudbetalingsgaranti betaler bygherre forud for opførslen af altanprojektet mod at altanfirmaet udsteder en garanti på hele entreprisesummen. Garantien fungerer som en forsikring, som sikrer bygherre, at altanfirmaet leverer det aftalte.

100% garanti – Den sikre løsning

Hos MiNALTAN A/S ønsker vi fuld økonomisk sikkerhed for vores kunder og samtidig at gøre betalingen enkel, nem og mere gennemsigtig. Det er en løsning, som vi kalder: ”100% garanti – den sikre løsning”.

Gennem MiNALTAN A/S’s forudbetalingsgaranti sikres bygherre fuld økonomisk sikkerhed – og så er det ganske gratis.

Tryg Garanti som garantistiller

Hos MiNALTAN A/S benytter vi Tryg Garanti som garantistiller. Det er en af de mest anerkendte på markedet.

En forudbetalingsgaranti fra MiNALTAN A/S betyder:

  • 100% sikkerhed
  • Fuld gennemsigtighed
  • Enkel og nem afregning

Spørg os til råds

Vores rådgivere sidder klar til at vejlede dig til den bedste altan.