Vores visioner

Vi ved godt, at det lyder mærkeligt, men vi går rigtig meget op i altaner. Vi er fagnørder, som glæder os over godt håndværk, elegant design og gode og sikre løsninger. Her kan du læse mere om, hvilke værdier der driver os, og hvilke visioner vi arbejder ud fra.

Den sikre løsning

Vi har valgt vores slogan Den sikre løsning af to grunde: Vi baserer vores altanløsninger på stor sikkerhed, og vores firma har også en stor økonomisk sikkerhed.

Vores store faglighed og erfaring gør, at du trygt kan stole på sikkerheden på vores altaner. Altanerne bliver sat op af vores egne dygtige montører, og vi har konstruktører og ingeniører på alle opgaver. Vi er stolte af at bruge materialer, der holder, og vi binder altid vores ting op på kvalitet. For eksempel er vores altaner lavet af stål frem for aluminium, fordi stål er 3 gange så stærkt. Du kan læse mere fordelene ved vores stålaltaner her.

Økonomisk sikkerhed og solid forretningssans

Om det bunder i vores jyske ophav, eller om det bare er vores sunde fornuft, ved vi ikke. Men under alle omstændigheder er det en stor værdi for os at have og lave en god forretning, hvor der er garanti for, at der ikke sker noget uforudset midt i det hele.

Vi er stolte af at være kapitalstærke og kunne stille sikkerhed og garanti. Det kan vi, fordi vi har en kapitalstærk investor Grundtvig Invest A/S i ryggen. Det er jeres sikkerhed for, at vi til enhver tid kan leve op til de økonomiske forpligtelse, der kræves i branchen.

Vi er med hele vejen

Vi ved, at det er en stor beslutning at få altaner, og vi ved, at det kan være en besværlig og uoverskuelig proces. Vi går op i at hjælpe jer hele vejen fra beslutningen om at få altaner, til I kan tage altanerne i brug.

Vi går med jer hele vejen, og vi er med i hele processen. Vi sørger for alt det, der er svært, såsom ansøgning om byggetilladelse hos kommunen og de mange regler, der skal følges. Vi har nemlig fagligheden i orden i alle delene af processen. Vi giver jer rådgivning og information i hver en del, og vi går op i, at I får informationer, varslinger og altid har mulighed for at tale med nogen, også når byggeprocessen er gået i gang.

Vi giver jer den trygge løsning lige fra drømmen om altaner opstår, til I kan træde ud på jeres færdige altan. Du kan læse mere om processen her.

Det skal være smukt

Vi har lige fra starten undret os over, at mange ikke går særlig meget op i altaners udseende. Når man køber en ny bil, betyder udseendet meget, men sådan er det ikke så tit, når man køber en altan. Vi mener, at udseendet og designet betyder meget, og vi vil levere elegant design, uden at prisen hæves af den grund. Det mener vi, at alle fortjener.

I vores design går vi efter det rolige, elegante og pæne løsninger, som passer til de fleste bygninger. Vi har nytænkt samlingsløsninger, fjernet bolte, sammenføjninger og skruer fra overfladen, så altanen fremstår stilren. Vi laver ikke grimme hovsa-løsninger, men vi gennemtænker vores ting. Fx går vi op i de små detaljer, som at hårdttrægulvet går helt ind til døren, at lysningerne er pæne, og vi tænker os om en ekstra gang, når vi måler og tegner og planlægger, så alt er gennemtænkt og skræddersyet til jeres behov og bygning.

Vi er stolte over, at vi har været med til at hæve niveauet for det æstetiske udtryk på markedet. Det var en af grundene til, at vi gik ind i branchen. Vi har både ingeniørviden, arkitektviden og stor faglig erfaring. Derfor kan vi lave de flotteste løsninger.

En stor del af vores æstetiske design er vores stålaltaner. Vi forhandler kun stålaltaner, fordi det er bedre og mere sikkert end aluminium. Og så er det også smukkere og har en bedre kvalitet. Du kan læse mere om fordelene ved vores stålaltaner her.