Servicetekniker

Servicetekniker til radiator og servicearbejde

Er du en dygtig, tålmodig og serviceminded håndværker med flair for at arbejde med radiatorer og en lyst til at være i direkte kontakt med kunderne? Så er her en god mulighed.

Håndværker med et stærkt servicegen

Vi søger en solid håndværker til et stærkt team af 3 andre serviceteknikere. Radiatorafdelingen er nyetableret og opgave-porteføjlen er voksende.

Du vil både bidrage til videreudviklingen af afdelingen, herunder ansættelse og oplæring af nye kollegaer, samt varetage kundeservice og håndværksopgaver. Du vil mest være på farten men også lidt på kontoret, dine opgaver vil være:

Radiator

  • Dialog med bygherre og rådgiver om hvilke radiatortype og rørinstallation de ønsker.
  • Koordinere levering og radiatormontage med Altanmontører, o
  • Udføre selve af radiatormontagen

Service

Du vil ligeledes bistå med ad hoc udbedring af fejl og mangler.

Dine faglige kompetencer

Det vigtigste for os er, at du har en stærk håndværksmæssig kunnen og erfaring med lignende opgaver.  Måske med en håndværkeruddannelse som VVS’er, tømrer, snedker eller lignende i bagagen.

Du har også gerne kendskab til Microsoft Office og generelt kunne begå dig på en PC.

Din personlige profil

Du er en del af vores ansigt udadtil, og skal kunne varetage kundernes behov på en tålmodig og tillidsvækkende måde. Du kan ’oversætte’ fagteknisk sprog til kunderne.

Derudover er du god til at planlægge opgaverne, er struktureret og får afsluttet dine ting til alles tilfredshed.

Vi forventer desuden, at du som person er imødekommende og har lyst til, at deltage i det sociale i teamet og virksomheden.

MinAltan tilbyder

Som medarbejder i MinAltan vil du opleve, at der gives gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Virksomheden værdsætter en uformel omgangstone og har jævnligt sociale arrangementer, som er med til at skabe en god stemning på kontoret.

Du indgår i eksekveringsafdelingen der har flere underteam, heriblandt serviceteamet, hvor du vil være den 4. servicetekniker.

Du tilbydes et attraktivt job med stor mulighed for at påvirke tingene i en organisation med en professionel indstilling og et højt fagligt niveau, hvor der arbejdes ambitiøst med arbejdsmiljø og bæredygtighed.

MinAltan har stor fokus på balancen mellem arbejde og fritid og der er fleksible arbejdstider. Din tid vil være delt ca. halvt ude hos kunderne og på projekter og halvt på kontoret, hvor der også vil være mulighed for hjemmearbejde.

Du kan vælge at være en del af den lækre frokostordning fra Meyers og derudover har MinAltan er en fordelagtig aftale med Fitness World samt en omfattende sundhedsordning gennem Tryg.

Så har du lyst til at være med til at videreudvikle en succesfuld virksomhed, så er dette måske noget for dig!

MinAltan inviterer alle med relevante kvalifikationer uafhængigt af køn, seksualitet, herkomst, politisk ståsted mv. til at søge.

Du søger ved at sende CV og ansøgning til karriere@minaltan.dk. Ansøgningen kan også have format af en video. Vi tager løbende stilling til ansøgningerne og lukker rekrutteringen når vi har fundet den rigtige.  Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Henrik Birkegård på telefon 30328013.

 Virksomheden

MinAltan er en dansk altanvirksomhed, som på ganske få år har formået at erobre store dele af det danske altanmarked med stærk faglighed, sikre kvalitetsløsninger og elegante, enkle designs. MinAltan blev etableret i 2008 og sidenhen er flere Min-virksomheder kommet til – samlet under navnet MinGruppen. MinGruppen består af MinAltan, MinElevator, MinRådgivning og MinPlatform og er i dag én af Danmarks førende leverandører af altaner, energioptimerede vinduer og døre samt elevatorer til eksisterende og nye etageejendomme. Min altan arbejder seriøst med bæredygtighed og et sundt og inkluderende arbejdsmiljø som en del af vækststrategien.

MinAltan, som denne spændende stilling knytter sig til, fungerer som totalentreprenør og leverer dermed hele pakken fra ansøgningen om byggetilladelse til den færdige altan. Kunderne er især ejer-, lejer- og andelsforeninger i København og på Frederiksberg.

MinAltan er en sund og velfungerende virksomhed, hvor alle 100+ medarbejdere (ca.70 montører og 40 på kontoret/lageret) arbejder engageret og kvalitetsbevidst med deres opgaver. En rigtig god arbejdsplads med en god omgangstone, et stærkt fællesskab og højt til loftet.