Ryan’s ekspertråd: Sådan vedligeholder du din altan

En altan kan og skal holde i mange år. Selvom altaner skal leve op til lovkrav om levetid, kan materialerne godt blive forældede af det omskiftelige danske vejr. Men der er heldigvis meget, du kan gøre, for at din altan holder sig frisk og pæn længere. Her får du vores tekniske chef, Ryans bedste råd til at vedligeholde din altan.

På grund af en altans udsatte position og store brug, kan den ind i mellem trænge til en kærlig hånd. Derfor har jeg i blogindlægget samlet nogle vedligeholdelsesråd, så du får en altan, der står flot til både sommerhimmelen og vintervejret. Tidspunktet er lige nu helt optimalt til at vedligeholde din altan – især hvis du har en altan med træ, har den utrolig godt af at få en tur, inden vinteren tager ordentligt fat.

Dit ansvar for indre vedligeholdelse

Det er ikke kun for din egen skyld, at det er en god ide at vedligeholde din altan. I mange boligforeninger er det nemlig beboernes eget ansvar at sørge for løbende altan vedligeholdelse, og det kan være en fordel at sætte sig ind i, hvad dit ansvar er i forhold til altanen. Dette vil du ofte kunne finde frem til i boligforeningens vedtægter, hvis du for eksempel ikke selv boede i lejligheden, da altanen blev opført.

I mange boligforeninger er aftalen således, at beboeren står for at vedligeholde indersiden af altanen, mens boligforeningen står for ydersiden.

Kend din altan

Altaner er forskellige og lavet af forskellige materialer – de kræver derfor forskellig vedligeholdelse, og det er vigtigt at du vedligeholder altanen på den rigtige måde.
Ofte har beboerne i boligforeningen fået en vejledning i altan vedligeholdelse, når altanerne sættes op. Eksempelvis kan finde MiNALTANs vedligeholdelsesvejledning her.

Rengør altanen en gang om året

Der er flere gode grunde til at foretage en årlig hovedrengøring af din altan. For det første gør det altanen til et endnu rarere sted at være, og for det andet giver det en god anledning for at se, om altanen har fået ridser eller andre større skader, der skal udbedres. Sørg for at fjerne alle krukker, møbler og altankasser fra altanen, når du gør den rent, så du har det fulde overblik over altanens tilstand. Brug almindeligt sæbevand til at rengøre aluminium, stål og træ.

Altaner af aluminium eller stål

Har du en altan udelukkende af aluminium eller stål, kræver den mindre vedligeholdelse, end hvis der er trægulv eller en håndliste af træ.

Vedligeholdelse af altan

Det aluminium eller stål, som altaner er lavet af, er for det meste behandlet godt, for eksempel med varmebehandling eller galvanisering. Det betyder, at de er robuste og ikke ruster.

  • Dybe ridser

    Det, du skal holde øje med på en aluminiums- eller en stålaltan, er, om der mod forventning er dybe ridser, for så opstår muligheden for rust. Det gælder om at behandle dybe ridser hurtigt. Er altanen lavet af galvaniseret stål, kan man finde en galvaniseringsspray i de fleste byggemarkeder.

  • Overfladiske ridser

    Overfladiske ridser er ikke et problem for altanen, ud over at det selvfølgelig ikke er så pænt. Ved overfladiske ridser i aluminium kan du købe en aluminiumsspray og gøre overfladen pæn igen. Hvis altanen er malet, kan du købe maling i samme farve og male ridsen over. For at finde den helt rigtig nuance, vil de fleste altanfirmaer gerne oplyse dig om den rette farvekode.

Altaner med træ

Mange altaner er udstyret med et trægulv i for eksempel hårdttræ og en håndliste i træ.

Vedligeholdelse af altan

Har du træ på altanen, er det vigtigt med vedligeholdelsen, da træ er en smule mere udsat end aluminium og stål. Til gengæld gør træet altanen flot. Det vigtigste er, at du aldrig bruger salt eller andre opløsningsmidler på træet.

Her kan du se, hvad du så kan gøre for at holde træet flot længe:

  • Giv træet olie

    Inden vinderen kommer, er det godt at give træet på sin altan hårdttræsolie. Træet vil om sommeren blegne på grund af sollyset, og regnen vil udvaske den naturlige farve i træet. For at bevare træets farve, glød og glatte overflade er olieringen derfor et vigtigt element i altan vedligeholdelsen. Vær opmærksom på, at træet ikke må få regn eller fugt i det først døgn efter oliebehandlingen – så hold øje med vejret, og vær sikker på, at der ikke er regn eller slud i sigte. Direkte sollys og høje temperaturer er heller ikke godt, når træet tørrer og hærder, så hav også det med i beregningerne.Inden olieringen skal du rengøre træet med en fugtig klud og lade træet tørre helt. Oliér træet med en klud, og tør overskydende olie omhyggeligt af efter 20 minutter.Træet har godt af olie en gang om året, og spørg efter hårdtræsolie til træet på din altan i dit lokale byggemarked.

OBS: Skil dig af med kludene

Det er vigtigt, at du skiller dig af med oliekludene hurtigt, fordi der er en risiko for, at de kan selvantænde. Skaf dem sikkert af vejen, når du er færdig med at oliere altanen.

  • Undgå pletter på altanen

    Vær varsom med at stille metal på trægulvet vinteren over, da det kan give mørke pletter. For at undgå mørke pletter og aflejringer på træet, kan du opklodse blomsterpotter og blomsterkasser, så der er luft og ventilation mellem trægulvet og potten. Det er heller ikke en god ide at lægge tæpper på gulvet, for træet skal have mulighed for afvanding, så det kan tørre.

  • Brug ikke vejsalt til at optø is og sne

    Hvis du har en altan, der er placeret sådan, at der skal fjernes eller optøs is og sne om vinteren af hensyn til sikkerheden og færdslen under altanen, skal du være opmærksom på, hvad du bruger til at tø is og sne. De almindelige optøningsmidler som vejsalt er rigtig dårlige for træet, og i stedet bør du bruge CMA-tømidler. De er mere skånsomme, fordi de har væsentligt færre klorider end traditionelle optøningsprodukter. De er lige så effektive som vejsalt, men de er ikke skadelige for metalkonstruktionerne og træet, og så har de også den fordel, at de heller ikke skader miljøet i lige så høj grad.

Vedligeholdelse af altandøren

Altandøren er en stor del af altanen, og det er en fordel at vaske vinduerne i altandøren, når det er nødvendigt.

Vedligeholdelse af altan

Derudover bør du mindst en gang om året smøre de enkelte dele af døren med olie. Det drejer sig typisk om fire steder alt efter typen af altandør:

  • Hængsler.
  • Skudrigler, som er den mekanisme, der holder døren permanent lukket – ofte en tap, man kan slå op og ned på den smalle side af døren i top og bund.
  • For at hjælpe håndtaget på altandøren på vej, findes der to huller på metallet på den smalle side af døren, som man kan dryppe lidt olie i.
  • Grebsbremsen, hvis din altan har en. Grebsbremsen er den metalstav, der er på toppen af altandøren, og som stopper altandøren fra at flyve op. Den kan rengøres med en klud og smøres.

Vil du have flere gode altan-råd?

Har du spørgsmål til vedligeholdelse af din altan er du altid velkommen til at kontakte os. Du er også velkommen til at læse disse indlæg, som deler gode altan-råd:

– Sådan oliere du træværket på din altan
– Sådan får du fred og ro i dit uderum