Går du også med altandrømme i sommervarmen?

Den danske sommer er noget helt specielt og vi danskere elsker at komme ud og nyde det gode vejr. Flere og flere ønsker netop her at få en altan, så de har mulighed for masser af sol, frisk luft og hygge – deres eget lille pusterum. Men hvad skal du gøre, hvis du ønsker en altan? Læs med her og få en guidet rundtur i processen!

Friskbrygget kaffe og morgenbrød i formiddagssolen. Afslapning med lun te i den sagte eftermiddagsbrise. Eller måske lidt rolig hygge med et glas rødvin og en god bog på de lyse sommeraftener.

Med en altan er mulighederne mange.
Hvad enten det er for at sidde og slappe af, ligge og solbade, eller ordne urte- og køkkenhaven, så giver det en indre ro og tilfredsstillelse at have sin egen en altan. Samtidig er der med en altan ingen forstyrrelser fra naboer, genboer eller besøgende i gården eller fællesarealet –  en herlighedsværdi uden lige.

Netop denne herlighedsværdi og den øgede livskvalitet er, hvad en altan ofte repræsenterer for byboere, og det er dermed typisk drivkraften for ønsket om at få en altan.

Men hvordan bærer du dig egentlig ad, hvis du nu ikke har en altan endnu, men du ønsker én?

Der er overordnet 3 spørgsmål som du bør forholde dig til, når du ønsker dig en altan:

  1. Hvem skal du snakke med?
  2. Hvor lang er processen?
  3. Hvordan ordnes ansøgninger til kommune m.fl.?

Læs med her og få indblik i forløbet.

1. Hvem skal du snakke med?

Før dine altandrømme til din lejlighed kan realiseres, skal det afklares om det er tilladt at opsætte altaner på bygningen, hvor du bor – men inden da, kan du med fordel høre om der er andre i opgangen eller boligforeningen, som også er interesserede i at få altaner. Hvem ved, måske har de undersøgt flere muligheder og har information som du kan drage nytte af.

Vurderer bestyrelsen at flere beboere kan være interesserede i opsætning af altaner, nedsætter de typisk et altanudvalg, som herefter afklarer hvor mange, der reelt har et ønske om at få en altan. Altanudvalget undersøger herefter, hvor store altanerne kan være, m.m., hvorefter der indhentes tilbud på altanopsætning fra altanleverandører.

Er du interesseret i at lave en personlig aftale om dine muligheder for altan, er du velkommen til at kontakt MiNALTAN lige her.

2. Hvor lang er processen?

Det er vigtigt at der lægges en realistisk plan og forventningsafstemmes, når dine altandrømme banker på døren. Nogle har forventningen om, at de inden for 2-3 måneder efter de indledende tanker om at få en altan, herefter kan have en færdig altan klar. Dette er dog ikke realistisk, idet der indgår diverse bemyndigelser og godkendelser fra eksempelvis kommunen, som kan strække sig over en længere tidsperiode.

Forud for kommunen kan foreningens egne interne processer og undersøgelser også tage noget tid.
Samtidig er der også forskel på, hvorvidt du bor i en andelsforening eller i en ejerforening ift. beslutningsprocesser, vedtægter, banklån, økonomi m.m.

Processens længde afhænger derfor primært af, hvilken kommune du bor i og om du bor i en andel- eller en ejerforening. Som udgangspunkt bør du derfor regne med omkring 1-1,5 år, fra indledende proces til færdigt byggeri – men når du først har din nye altan, er det ventetiden værd!

3. Hvordan ordnes ansøgninger til kommune m.fl.?

Når du har besluttet dig for, hvilket altanfirma du vil indhente tilbud om altanopsætning fra, sender altanleverandøren som regel en rådgivende ekspert ud til jeres andels- eller ejerforening. Denne ekspert foretager en vurdering af bygningen sammen med en arkitekt og i dialog med foreningen. Her rådgives der bl.a. om regler, altanstørrelser, osv.

Efter der er underskrevet kontrakt med en altanleverandør, skal kommunen kontaktes, og det er kommunen der i sidste ende bestemmer, hvorvidt der kan gives en byggetilladelse eller ej. Her er det er typisk selve altanleverandøren som står for al kontakt med kommunen ift. landmåling, kommunens ingeniører, osv.

Igen er der forskel på, hvilke regler og servitutter, der gør sig gældende fra kommune til kommune – nogle kommuner kræver eksempelvis symmetrisk ophæng af altaner på både gårdside og gadeside, mens andre tillader individuelle ophæng. Derudover spiller elementer som lysindfald på nabolejligheder også ind, sammen med afstand til eksempelvis en genbo.

Kommunen foretager som regel en høring af naboer gennem såkaldte høringsbreve til de, der kan blive berørt af altanopsætningen. Resultatet af sådan en høring kan dermed have påvirkning på den endelig afgørelse for din ansøgning. Derudover laver kommunen også forskellige statiske beregninger ift. ophæng, boligens styrke og bæreevne m.m.

Er du interesseret i retningslinjerne for altanopsætning i Københavns Kommune kan du se mere her.
– Find også altanmanualen for Frederiksberg Kommune her. 

Summer dine altandrømme også i maven?

Altaner kaldes for nutidens nye samtalekøkken – et frirum, hvor du kan slappe af i dine egne omgivelser, nyde mad og drikke, være kreativ og være sammen socialt. Et sted, hvor du kan skabe dit eget grønne univers, hvor babyen kan sove til middag i den friske luft, eller hvor du hurtigt kan hænge vasketøjet til tørre.

Med en altan får du altså en unik forlængelse til din lejlighed, som øger din herlighedsværdi – samtidig så vil en altan også være med til at øge lejlighedens økonomiske værdi som bonuseffekt!
Det er derfor en rigtig god investering at tilegne sig en altan.

Er du også en af dem, hvis altandrømme for alvor er begyndt at summe i maven?