Hvem har ansvaret for altanens sikkerhed?

Efter de mange sager om altaner, der er i fare for at styrte ned, og de ulykker, hvor det rent faktisk er sket, er det vigtigt at vide, hvor ansvaret for vedligeholdelsen af altanerne og deres sikkerhed ligger. Det kan være et kompliceret spørgsmål at svare på, men kender man ikke til ansvarsplaceringen, kan det have både sikkerhedsmæssige og økonomiske konsekvenser. Sikkerhed skal være i højsædet, når vi taler om altaner, så vi undgår altanulykker.

så hvad er lejlighedsejerens ansvar? Hvad er altanfirmaets? Og hvad er boligforeningens? Det kan der være forskellige svar på, alt efter hvilken boligtype og boforhold man har. Vi vil her gøre det klart, hvordan juraen hænger sammen.

Det er som udgangspunkt ejerens ansvar

At udbedre fejl på altanen og at vedligeholde altanen er som udgangspunkt ejerens ansvar. Ejeren er enten den person, der har købt lejligheden, en andelsboligforening eller en decideret boligejer, som lejer lejligheder ud. Ejeren har i juridisk forstand ansvaret for, at alt på ejendommen er lovligt.

Generelt set er det altså ejerens ansvar at vedligeholde altanen og sørge for, at altanen er sikker. Men det kan være lidt sværere at identificere, hvis det drejer sig om en andelslejlighed. Er man i tvivl, bør man altid læse boligforeningens vedtægter, hvor det skal fremgå, hvem der har ansvaret for altanen.

Ansvarsprocessen

Under byggeprocessen ligger ansvaret for altanerne og for den korrekte montering hos altanfirmaet. Når altanerne er færdige og klar til brug, går ansvaret til bygherren, som ofte er bygningsejeren. Hvem, der så er bygningsejeren, eller om det er lejlighedsejeren, der er ansvarlig herefter, kan variere i forhold til bygningens administration eller ejerforhold.

Aktørerne og deres ansvar

Kommunen
Kommunen har ansvar for, at der bliver givet de rigtige godkendelser og byggetilladelser på baggrund af en ansøgning, og at altanprojektet er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Kommunen har ikke ansvar, når byggeprocessen går i gang.

Altanfirmaet
Altanfirmaet har ansvar for at udføre byggeriet og altanerne forsvarligt og på præcis den måde, som de tidligere har fået godkendelse og indhentet tilladelse til hos kommunen.

Bygherren
En bygherre er den, der bestiller og ejer byggeriet. I de fleste tilfælde vil det være boligforeningen, der indtræder i rollen som bygherre, når et altanprojekt påbegyndes.

Bygherren har ansvaret for, at byggeriet foregår, som det skal herunder også at projektet udføres i overensstemmelse med det kommunen har godkendt. Det kan være svært for en boligforening at vide og holde styr på alle delene i byggeprocessen, og derfor vælger nogle boligforeninger at alliere sig med en bygherrerådgiver.

Boligforeningen (andels- eller ejerforeningen)
Ofte er boligforeningen også bygherren, da det er boligforeningen, der i fællesskab bliver enige om at få altaner, indhenter tilbud og laver en aftale med et altanfirma. I nogle tilfælde er det også boligforeningen, der er boligejeren, og så er det boligforeningens ansvar, at altanerne er sikre og ordentligt vedligeholdte efter byggeprocessen.

Dem, der køber en andelsbolig, ejer ikke lejligheden, men har et andelsbevis, der giver dem lov til at bruge og bo i en lejlighed i andelsforeningen. Her kan der være andre forhold, der gælder, så man må kigge i andelsforeningens vedtægter.

I en ejerforening er den, der har købt lejligheden, den juridiske ejer af lejligheden, og man kan bestemme fuldt over lejligheden, mens ejendommen og grunden er boligforeningens fælleseje

Boligejeren
Det er oftest boligejeren, der har ansvaret for altanens sikkerhed og vedligeholdelse. I mange tilfælde er boligejeren den, der ejer lejligheden. I en andelsforening kan det dog være anderledes.

Bor man til leje, er det udlejer eller en anden instans, der er boligejer, og derfor er det vedkommende, som har ansvaret for altanen.

Er altanen fællesejendom i boligforeningen?

Ifølge gældende retspraksis er det sådan, at altanen som udgangspunkt ikke anses som en del af lejligheden, den tilhører, men som fællesejendom. Det gælder også selvom det kun er den, der bor i lejligheden, der kan bruge altanen. Derfor vil renoveringen og vedligeholdelsen af altaner i en ejer- eller andelsforening ofte være en fællesudgift, fordi det drejer sig om en udvendig vedligeholdelse. Det kan dog variere fra boligforening til boligforening, og der kan være andre forhold, som man må læse sig frem til i foreningens vedtægter for at blive fortrolig med.

Forskel på den indvendige og den udvendige vedligeholdelse

Nogle boligforeninger vil også skelne mellem den indvendige og den udvendige vedligeholdelse. Det vil i mange tilfælde være den enkelte lejlighedsejers ansvar at stå for vedligeholdelsen af den indvendige del af altanen, f.eks maling, rengøring og vedligeholdelse af træværk og gelænder. Boligforeningen står så for den udvendige vedligeholdelse.

Ansvaret, når det kollapser

Når skaden er sket, kan det i visse tilfælde være svært at placere et ansvar. Hvis en altan braser sammen, er det ikke nødvendigvis hverken lejlighedsejerens, boligforeningens eller altanfirmaets juridiske ansvar, hvis de ellers altså har opført altanen efter reglerne, og som de har beskrevet i ansøgningen til byggetilladelsen. Hvis skaden er sket på grund af noget, man ikke kunne have forudset, kan man i visse tilfælde ikke placere ansvaret og dermed stille nogen til regnskab for ulykken. Det kan f.eks være, at der har været en usynlig fejl på bygningen, som ikke skyldes manglende vedligehold eller ophængningsfejl. Dog skal man som ejer eller lejer til en lejlighed med altan altid være opmærksom på, hvis noget virker mistænkeligt eller usikkert, f.eks at kommer mærkelige lyde fra altanen. I så fald bør man reagere på det, og reagere på det, for det er brugeren af altanens ansvar.

Hvad skal en altan kunne holde til?

Det er vigtigt, at en altan kan holde til det, den skal. For nye altaner er der faste regler for, hvor mange kilo den skal kunne bære, men gamle betonaltaner havde ikke de samme krav at leve op til, da de blev sat op. Derfor må man i dag teste deres bæreevne, så de ikke falder ned og forårsager ulykker.

Parkér en lille bil på din altan

Hvad en altan skal kunne bære, kommer an på størrelsen, for man måler bæreevnen pr. kvadratmeter. En almindelig altan skal populært sagt kunne bære en lille bil. Den skal nemlig kunne holde til 375 kg pr. m². Det kan hurtigt løbe op på godt et ton, hvis altanen bare er 3 m².

Stål eller aluminium skal bære det samme

Man kunne få den tanke, at en let altan lavet af aluminium kan bære mere end en tungere stålaltan, men sådan er det ikke. Begge typer af altaner skal nemlig kunne holde til den samme vægt. Bæreevnen på de 375 kg pr. m² er altså uafhængig af, hvad altanen i sig selv vejer, og hvilket materiale altanen er lavet af. Man behøver derfor ikke at vælge aluminium frem for stål, fordi materialet er lettere. Der er stadig de samme krav til bæreevne.

Hvor kommer tallet 375 kg fra?

Det er en EU-norm, der på baggrund af beregninger og analyser sætter standarden for, hvad en altan skal kunne bære. Dansk standard er navnet på den enhed, der varetager reglerne i Danmark.

Faktisk er tallet fra EU sat til en bæreevne 250 kg pr. m². At tallet ender på 375 er fordi, at der er en række sikkerhedsmarginer flere steder i byggeprocessen. I forhold til bæreevnen er sikkerheden på 1,5 – dvs. at de 250 kg ganges med 1,5 som en ekstra sikkerhed. Det bliver til tallet 375 kg.

Gamle altaner har ikke samme bæreevne

Ældre betonaltaner er blevet bygget, før der kom de krav til bæreevne, der er i dag. De altaner er sat op mellem 1900 og frem til 60’erne. I medierne har der inden for det sidste års tid været flere sager med tragiske ulykker, hvor gamle altaner er faldet ned, fordi de ikke kunne bære det antal mennesker, der stod på altanen. Det skyldes bl.a., at materialerne er blevet for gamle og tærede.

Når man tester gamle altaners bæreevne, er det for at finde ud af, hvor mange personer det anbefales at være på altanen. Derefter sætter man et skilt på altandøren med det anbefalede antal. På den måde kan man undgå ulykkerne.

De gamle betonaltaner er typisk mindre end de altaner, vi bygger i dag, så derfor skal de heller ikke kunne holde til så mange – det er der heller ikke plads til.

Test af bæreevne med vandtanke

Der er flere måder, man kan teste en altans bæreevne. Grundlæggende handler det om at få en masse kilo på altanen. Når vi tester en altans bæreevne, bruger vi vand som vægt. Vi sætter 2 vandtanke på paller fast foran på altanen med en kranstrop.

Alt efter hvad altanen skal kunne bære, fylder vi vand i dunkene. Vi kan teste 2 tons i 2 vandtanke med 1000 l i hver. Når tankene er fulde af den rigtige mængde vand, hæver vi dem en lille smule over jorden – der er ikke grund til mere end 5 cm for at teste bæreevnen.

En altan er som en kiks

Det slider ikke på altanen, når dens bæreevne bliver testet. Det er ikke sådan, at nogle af materialerne bliver trætte, eller at det slår revner, når man tester den med vandtankene. En altan er nemlig som en kiks: Den knækker ikke langsomt og bøjer først. Når den falder ned, så falder den pludseligt og med det samme. Derfor er der endnu større grund til at teste altanerne løbende, for det er det, der er med til at gøre et altankollaps så farligt. Derfor holder vi også godt afstand, når vi tester altanernes bæreevne.

Ingen regler om tilsyn med gamle altaner

I dag er der ikke lovkrav om, at der skal føres regelmæssigt tilsyn med gamle betonaltaner. Det er med andre ord ikke tilsvarende krav til periodiske eftersyn, som vi jo kender det for eksempelvis biler og . elevatorer. Det er der heldigvis god grund til at tro på snart ændrer sig. Det kan nemlig virke mærkeligt, at der ikke er tilsynspligt med noget så vigtigt som en altan, hvor det kan gå rigtig galt, hvis den falder ned.